23948sdkhjf

Flådeskib fundet på syv kilometers dybde

Et amerikansk flådeskib, der blev skudt i sænk under Anden Verdenskrig, er fundet på næsten syv kilometers dybde i havet ud for Filippinerne.

Vraget ligger nærmere betegnet 6895 meter under havets overflade. Det er den største dybde, et skibsvrag nogensinde er blevet lokaliseret på.

Til sammenligning ligger vraget af "Titanic" på omkring fire kilometers dybde.

Det amerikanske flådeskib, "USS Samuel B. Roberts", gik ned under et slag ud for den filippinske ø Samar den 25. oktober 1944.

Dengang kæmpede USA for at befri Filippinerne fra den japanske besættelsesmagt.

Det er firmaet Caladan Oceanic fra Texas, der gennem otte dage har sendt avanceret udstyr ned til vraget for at filme og undersøge det.

/ritzau/AFP

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094