23948sdkhjf

Maritim ejerleder sælger livsværket til international pengetank

Ejerleder Henrik Sørensen har solgt aktiemajoriteten i den danske producent af pumper og  pumpesystemer til kapitalfonden One Equity Partners (OEP).

Det meddeler Desmi i en pressemeddelelse, som netop er offentliggjort.

Aftalen er underskrevet i dag onsdag, og den kommer efter en længere periode, hvor Henrik Sørensen har varslet, at et salg af den næsten 190 år gamle, familieejede nordjyske virksomhed nærmede sig.

- Det har været vigtigt for os at finde en ny ejer, der ønsker at fortsætte vækststrategien inden for Flow Technology og at udbygge Desmis gode brand, og det er nøjagtigt det OEP ønsker. Det glæder mig derfor at byde OEP velkommen som ny hovedaktionær i vores fantastiske virksomhed, siger Henrik Sørensen.

Han uddyber.

- Med en næsten 190-årig virksomhedshistorie ser vi frem til begynde næste fase med støtte fra vores nye partner. OEP deler vores vision i forhold til udvikling af DESMI, og OEP har en mangeårig historik inden for opbygning af markedsledende industrivirksomheder.

OEP er en international kapitalfond med fokus på mellemstore virksomheder, og transaktionens nærmere vilkår og betingelser offentliggøres ikke, oplyser parterne.

Salgsprisen offentliggøres ikke, men det er ifølge Nordjyske.dk tidligere blevet anslået, at Desmi er op mod tre milliarder kroner værd.

Ny ejer: Vi vil vækste

Desmi blev stiftet i 1834 med hovedkontor i Nørresundby, producerer pumpeløsninger til forskellige applikationer, herunder Marine & Offshore, Defence & Fuel, Industry og Utility.

Derudover producerer virksomheden også miljøløsninger til olieudslipsbekæmpelse, opsamling af tang og oprensning af floder og vandløb. 

Desmi har virksomheder i 20 lande i Europa, Asien, Mellemøsten, Nordamerika og Afrika og har omkring 1.000 ansatte globalt. Desmis pumper og systemer sælges i flere end 150 lande gennem et netværk af datterselskaber og distributører på seks kontinenter.

- Vi ser frem til et stærkt partnerskab med adm. direktør Henrik Sørensen og hans ledelsesteam, siger Johann-Melchior von Peter, Senior Managing Director i OEP. 

Han oplyser i pressemeddelelsen, at OEP har planer om at udnytte OEP’s omfattende internationale ekspertise inden for industrisektoren til at accelerere væksten i Desmi og at udnytte produkterne inden for yderligere applikationer.

- Vi ser et betydeligt potentiale i at udnytte Desmis globale infrastruktur og omfattende værdikæde for at konsolidere en fragmenteret industri og gå ind i nye attraktive forretningsområder”, siger Marc Lindhorst, direktør i OEP.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078