Lokalfærge hæver priserne med 8 pct.
Slagelse byråd har besluttet at hæve færgepriserne på overfarterne til Omø og Agerø med 8 pct.
De nye priser vil slå igennem fra 1. juli 2022 og gælde for overfarten til Omø og Agerø og kommer efter en indstilling fra teknik-, plan- og landdistriktsudvalget samt Ø-udvalget. Det skriver sn.dk.
Årsagen til prisstigningerne, der i første omgang gælder til nytår, er ifølge sn.dk de stigende oliepriser.
Ifølge hjemmesiden kommer overfarten til at bruge 1,9 mio. kr. mere på brændstof end selskabet gjorde sidste år for det samme dieselforbrug, svarende til en stigning i udgifterne med 70 procent.