23948sdkhjf

Mærsk-topchef afviser kraftig nedgang i den globale handel

Den senere tids sænkning af handelsbarrierer er ved at være slut, men det betyder ikke en kraftig tilbagegang i den globale handel, siger topchef i Mærsk, Søren Skou

I et interview med Financial Times, som gengives af Marketwire, giver topchef i Mærsk, Søren Skou, sin vurdering af udviklingen i den globale handel og den stigende populismes betydning.

- Global handel er, hvor den er. Vi kommer nok ikke til at se stor vækst, men vi kommer heller ikke til at se en kraftig nedgang, siger han ifølge Marketwire til Financial Times.

Selv om der er populistiske kræfter, der arbejder mod globaliseringen ser Søren Skou ikke et dramatisk skift i forsyningskæderne.

- Vi ser ikke, at vores kunder flytter produktionen tilbage til Europa. De spreder den ud omkring Asien. Det er meget svært at se en dramatisk ændring i måden, verden producerer forbrugsvarer på kort sigt eller måske endda på mellemlang sigt, siger Søren Skou ifølge Marketwire til Financial Times.

Rederen forventer dog en nedgang i volumen i første halvår, men da fragtraterne er tårnhøje, forventer Søren Skou endnu et rekordår for Mærsk i 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073