23948sdkhjf

Kurssikring af olie sparer Ærøfærgerne for millioner

Mens andre rederier kæmper med stigende oliepriser har Ærøfærgerne hidtil sparet 16 mio. kroner på kurssikring af olieprisen

De stigende oliepriser er en udfordring for de danske færgerederier, der ser ind i betydelige tab, højere billetpriser eller langsommere overfarter. Men for Ærøfærgerne er billedet et andet, for selskabet har kurssikret prisen på olie, netop for at undgå uforudsete prisstigninger på billetterne.

- Vi budgetsikrer. Når vi har kurssikret, holder billetprisen, og det er det, vi gør det for. Hvis olieprisen går op eller ned, er billetprisen uændret. Hvis vi ikke havde haft kurssikringen, havde vi skullet sætte prisen op eller sejle mindre, siger direktør for Ærøfærgerne Keld Møller til DR Fyn.

Han forklarer yderligere, at kurssikringen er gældende til udgangen af 2023.

- Vi har den til 2 kroner og 93 øre, og de andre skal give 7 kroner og 84 øre, fortæller Keld Møller til DR Fyn.

En række andre rederier oplever i øjeblikket øgede omkostninger til driften på grund af de stigende oliepriser.

- Olieprisen er fordoblet over det sidste år, og det er klart den største løbende udgift, når man driver en færge. Så det er et problem for færgerederierne, men muligvis også for deres kunder, passagererne, fortæller Jacob Clasen, der er administrerende direktør i Danske Rederier til DR Fyn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093