23948sdkhjf

Regenten fik søfartsprisen og kastede glans over rederier

H.M. Dronningen kastede glans over rederiernes årsdag, torsdag. 

Margrethe II modtog Søfartsprisen og kvitterede ved at slå fast, at hun altid føler sig stolt, når hun ser skibe under dansk flag i en havn under fjerne himmelstrøg. 

Årsdagen fandt sted i kølvandet på en række fremragende kvartalsregnskaber fra de toneangivende, danske rederier, hvorfor stemningen i branchen er udpræget god. 

Til gengæld er usikkerheden på rederiernes primære markeder også tårnhøj som følge af Ruslands invasion af Ukraine og de forkrøblede forsyningskæder som følge af pandemien, påpegede Danske Rederiers formand, Jacob Meldgaard. 

Dronningen kvitterede for søfartsprisen med en kort takketale og sagde blandt andet:

- Det er for mig en stor begivenhed at skulle modtage denne pris, og jeg takker af hjertet for den. Søen stod min far nær hele hans liv. Det var ikke kun marinen, det var enhver, der farer til søs, der stod ham nær. Det er noget, jeg har fået ind lige fra barnsben, og det betyder noget for mig, når jeg ser et skib i fremmed havn med dansk flag. Så bliver jeg glad."

Jacob Meldgaard sagde blandt andet:

- Deres Majestæt - De er på allerfornemste vis blevet et ikon for dansk skibsfart. De har saltvand i blodet og er ikke bange for at få vind i håret. De og søfarten har det til fælles, at I binder Danmarks fortid, nutid og fremtid sammen.

 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079