EU-Parlamentet afviser aftale om kvotesystem for skibe
EU-Parlamentet var onsdag igennem et bittert opgør om EU's kvotesystem.
Med stemmerne 340 mod og 265 for, sagde et flertal bestående af de røde og grønne medlemmer af EU-Parlamentet nej til reformen af EU's kvotehandelssystem, ETS.
Afstemningen er et tilbageslag for EU's store klimaplan, der skal reducere CO2-udledningen med 55 procent inden 2030.
Målet om at inkludere udledninger fra transport, herunder skibe, og byggeri i kvotehandelssystemet er en central del af EU's klimapakke. Men ifølge Enhedslistens Nikolaj Villumsen blev forslaget udvandet for meget, til at Enhedslisten kunne stemme ja.
- Det er vigtigt, at de grønne kræfter i EU-Parlamentet har trukket en klar streg i sandet. Efter højrefløjen havde udvandet forslaget fra ende til anden, var resultatet til sidst så ringe, at det eneste rigtige var at genoptage forhandlingerne på udvalgsniveau, siger Nikolaj Villumsen.
Afvisningen betyder, at forslaget sendes tilbage til behandling i Miljø- og Klimaudvalget. Det kan lyde uskyldigt, men det kan i praksis forsinke EU's klimaplan på flere områder, siger Venstres medlem af EU-Parlamentet Linea Søgaard-Lidell.
Hun peger på, at en aftale om kvotehandelssystemet er nødvendig, før der kan indgås en aftale om klimatold. Samtidig er tanken, at EU's sociale klimafond skal finansieres af en udvidelse af kvotehandelssystemet. Men det kan ikke ske, når der ikke er en aftale, påpeger hun:
- Klimalovgivningen er for vigtig til at blive udskudt. Vi er i år 2022, og det er altså om otte år, vi skal være i mål med mindst 55 procent reduktion af CO2.
- Jeg er simpelthen bange for, vi ikke når vores mål, hvis vi forhaler processen, siger Linea Søgaard-Lidell.
Hun erkender, at aftalen kunne være bedre, men frygter, at udskydelsen vil være værre:
- Jeg var sådan set heller ikke tilfreds med aftalen. Men i det mindste var der en aftale. Det er jo venstrefløjen, der nu sammen med den yderste højrefløj, har stemt den her aftale ned, siger Linea Søgaard-Lidell.
Ifølge Reuters indeholdt det afviste forslag et krav om, at virksomheder skal betale for deres CO2-udledninger fra bygninger og køretøjer fra 2030. Men målet om reduktion i udledningerne var ifølge Reuters blevet sænket fra 67 procent til 63 procent.
/ritzau/Reuters