Kan denne svævende elbåd redde Venedigs bygninger?
Den svenske iværksætter Gustav Hasselskog havde Venedigs kanaler i tankerne, da han udviklede sin svævende elbåd C-7.
For den kulturhistoriske perle af en by, hvor gondoler stille glider frem mellem middelalderpaladser er samtidig en skrøbelig, der trues af klimaforandringer. Og af bølgeskvulp.
Krydstogtskibe er siden 1. august forment adgang til Venedig, men der er stadig masser af bølger og trafik i de smalle kanaler mellem bygningerne.
Helt præcist håbede Hasseskog at kunne løse på problemet med "moto ondoso" – dønninger skabt af taxibåde og vandbusser, som er med at til erodere byens bygninger.
Resultatet blev model C-7, udviklet af Hasselskogs firma Candela. Det er en lille, eldrevet hydrofoilbåd med skruen placeret umiddelbart under de foils, der løfter skroget fri af vandet. C-7 kan cruise med 20 knob i to timer, topfarten er 30 knob.
Når båden sænker farten, løfter den stævnen, inden den sætter sig på vandet – lidt a la et landende fly. Bådens foils kan trækkes ind, så den kan sejle på lavt vand.
C-7 blev præsenteret på sommerens Salone di Nautica i Venedig. Candela er nu i gang med at udvikle model P-12, en knap ni meter lang havnebus med plads til 12 passagerer. P-12 vil være så effektiv, at den bruger mindre energi pr. passager end en 40-personers hybridbus.
Til næste år søsætter man et pilotprojekt i samarbejde med Region Stockholm, hvor model P-30 skal testes i den svenske hovedstads vande.
Kilde: www.candela.com