23948sdkhjf

Rederierne flokkes om attraktive øst-vest-ruter

Det er ikke kun det danske Mærsk, der nyder godt af markedets høje fragtrater. 

Shipping-analysehuset Alphaliner påpeger i sit nyhedsbrev, at de attraktive ruter mellem Asien og de vestlige forbrugsmarkeder tiltrækker alle de containerskibe, der overhovedet kan frigøres fra andet arbejde. Det skriver Børsen med Alphaliner som kilde.

Den samlede andel af verdens containerflåde, der nu er beskæftiget med at flytte containere fra øst til vest, er oppe på 45,9 procent. For et år siden var andelen af containerskibe på disse hovedfærdselsårer nede på 38,5 procent.

Og ja - det gør de naturligvis, fordi det er en god forretning. Dagsprisen for at sende en container fra Kina til USA's østkyst er på over 16.000 dollar pr. fyrrefods-container.

I dag er blot 2,5 procent af containerflåden uden arbejde, og det er ifølge analysehuset et normalt niveau, når der også skal være plads til at sende skibe på værft.

For blot et år siden lå hele 11 procent af flåden arbejdsløs hen – eller var beskæftiget på mindre nicheruter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078