23948sdkhjf

Nyt værft på Hanstholm Havn vil servicere trawlerindustrien

Erhvervssamarbejde skal skabe vækst med blikket rettet mod Norge.
North Sea Yard er navnet på et nyetableret værft i Hanstholm. Bag det nye værft står en kreds af veletablerede og velrenommerede lokale virksomheder med årelang erfaring i servicering af fiskerifartøjer. Det nye værft går i markedet med et nyt koncept til energi-optimering og levetidsforlængelse af trawlere.
 
”Der er et kæmpe potentiale i at servicere de mange trawlere, der fisker i Nordsøen. Især nor-ske fiskere kigger ofte til Danmark, når de skal på værft, fordi værfterne i Norge har travlt med at servicere offshore-industrien. Hanstholm Havn ligger ideelt i forhold de gode fiskepladser, og ved at samle vores kompetencer gør vi det endnu mere attraktivt at vælge Hanstholm som servicehavn,” fortæller direktør Jesper Pedersen fra det nyetablerede North Sea Yard i Hanst-holm.
 
Ejerkredsen i North Sea Yard består af en række veletablerede servicevirksomheder med base i Hanstholm. Summen af disse partneres kompetencer giver en unik ekspertise, som tillader det nye værft at løfte alle former for opgaver i forbindelse med energioptimeringer af trawlere og andre erhvervsfartøjer. 
 
”Den gode historie er, at vi ved, hvad vi taler om. Vi har hver især arbejdet med energioptime-ring og retrofit i mange år. Den gode nyhed er, at vi samler vores kompetencer og sætter dem i spil på en måde, der giver kunderne er helt ny og unik mulighed for at få arbejdet udført i en koordineret og komprimeret proces,” siger Jesper Pedersen.
 
360 graders tilgang
North Sea Yard går i markedet med et banebrydende, nyt koncept målrettet de mange trawlere, som fisker i Nordsøen. Konceptet hedder TrawlerBoost og består af et indledende 360 graders servicetjek, som giver trawlerejerne det samlede overblik over alle de væsentligste optime-ringsmuligheder i forhold til skibets drift og energiforbrug, samt tilbud om at udføre eventuelle ombygninger og justeringer i en sammenhængende proces. 
 
”Vi kigger på alt lige fra besætningens adfærd til ændringer af motorernes dyser. Både små og store indgreb har effekt: Trim eller udskift skruen, monter en bulbstævn, anvend en trawltype med mindre modstand eller giv besætningen et kursus i energirigtig adfærd. Det handler om energioptimering i alle former og på alle planer, og det er det tilbud, vi nu går i markedet med,” forklarer Jesper Pedersen.
 
I fiskeriet er den største omkostning knyttet til brændstofforbruget, men erfaringer viser, at stort set alle trawlere kan spare minimum 10 procent af energiforbruget – mange endda helt op til 30 procent – ved at arbejde målrettet med energioptimering. TrawlerBoost giver således mulighed for massive brændstofbesparelser. Samtidig medvirker energioptimeringerne til at forlænge fartøjets levetid.
 
Stort markedspotentiale
North Sea Yards forventninger til TrawlerBoost er store. Ikke mindst set i lyset af udviklingen i den norske offshore-industri, som har betydet, at der er et hul i markedet for servicering af fiskerflåden.
 
”Offshore-industrien i Norge boomer, og det betyder, at de norske værfter har skruet prisen på service kraftigt i vejret, samtidig med at serviceniveauet er faldet. Potentialet for at skabe en forretning gennem servicering af den norske fiskerflåde er derfor helt oplagt. Men vi vurderer, at TrawlerBoost er attraktivt for alle trawlere, der arbejder på Nordsøen, så vi forventer på sigt at kunne tiltrække fiskefartøjer fra både Norge, Sverige, Skotland og naturligvis Danmark,” konkluderer Jesper Pedersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078