Nicon Industries etablerer sig i Esbjerg
Det Frederikshavn-baserede selskab med kernekompetencer inden for produktion og montage af stålkonstruktioner til den maritime sektor, offshore vind samt olie & gas har stiftet søsterselskabet Nicon Industries Esbjerg A/S.
Det fortæller Nicon Industries i en pressemeddelelse.
Selskabet har netop sikret sig en af grundene i det tidligere bassin 4, og det giver en perfekt beliggenhed midt i ”mobiliseringshavnen” med blot 100 m. til kajkanten.
”Nicon Industries Esbjerg er fra første dag klar til at tilbyde vores viden og erfaring inden for fabrikation og montage af stålkonstruktioner til kunder inden for offshore vind og olie & gas. Vi sætter en ære i at levere vores projekter til tiden og til topkvalitet, selvom det ofte er med kort frist,” siger adm. direktør i Nicon Industries Esbjerg Thomas L. Gellert.
Bestyrelsesformand Anders Hecht-Pedersen er taknemlig for at være budt velkommen til erhvervsmiljøet i byen.
”Vi vil gerne sende en stor tak til Esbjerg Kommune, Havn og Erhvervsudvikling og de mange lokale kræfter for den store imødekommenhed og opbakning vi er blevet mødt med fra første færd.