Lego lancerer Triple E model
Det danske legetøjsselskab Lego sender Maersk Lines Triple E skib ud til alverdens fingernemme skibsinteresserede. Se video af modelpræsentation
Hvis man ikke har fået nok af de seneste mange måneders snak om Triple E containerskibet fra Maersk Line er der håb forude. Lego sender en modelversion af verdens største containerskib på markedet i løbet af den kommende vinter.¨
Ifølge Lego’s facebook side vil Triple E modellen bestå af 1518 legoklodser og specialdesignede enheder som eksempelvis guldmalede propeller, 8 cylinder motorer og aftagelige redningsbåde.