Svitzer på vej med beredsskabsplan for kæmpekatastrofe
Svitzer på vej med handlingsplan for en eventuel ULCS-ulykke
Hvad sker der, når et kæmpecontainerskib kommer galt afsted. Ja, det kommer jo an på ulykkens karakter, men ifølge Svitzer bør man være forberedt på, hvad man stiller op med udfordringen om at få "evakueret" containerne fra f.eks. en 8.000 TEU'er - for slet ikke at snakke om en 18.000 TEU'ere. Svitzer peger i sammenhængen på, at der slet ikke eksisterer planer for handling af et sådant uheld pt.
Det største containerskib, der så langt er kommet grimt afsted var APL Panama, der for godt otte år siden grundstødte ved byen Ensenada på Baja California. Kapaciteten var 4.000 TEU, men man kunne dengang "nøjes" med at lette skibet for 1.300 TEU - under stort besvær og store omkostninger.
Svitzer peger nu på, at der er efterhånden er ca. 500 skibe i drift over 8.000 TEU og potentialet for en ulykke for et af disse skibes vedkommende er af samme grund stadigt voksende. De er reelt allerede sket med et par alvorlige skibsbrande in mente og ikke mindst Emma Mærsk's meget near miss i Suez Kanalen. Her kunne man heldigvis nå til kaj og lette skibet, men det var en meget stor portion held i uheldet. Normalt vil en ulykke således ske på et isoleret sted, hvor der ikke lige er gantrykraner i nærheden.
Svitzer foreslår derfor, at man tænker ikke mindst på bl.a. store specialbyggede flydekraner ind i billedet. De vil kunne "pakkes" i containere og relativt hurtigt kunne sejles frem til ulykkesstedet og de vil med fordel også kunne "indarbejdes" i megaopgaver med at skulle losse en Triple-E i distress. Svitzer har iøvrigt regnet sig frem til, at hvis man havde kunnet anvende et sådant system, så ville opgaven med at lette APL Panama have kunnet gøres 25 mio. USD billigere.