23948sdkhjf

Offshorebranchen bidrager med 110 mia. kr.

Tal fra ny analyse viser, at der vil være eksplosiv vækst i årene fremover.
27.000 fuldtidsstillinger på tværs af olie/gas- og vindsektoren bliver til 50.000 i 2020, hvis udviklingen fortsætter.  Det viser tal fra en helt ny analyse foretaget af  COWI i samarbejde med Region Syddanmarks afdeling for Strategi og Analyse.
 
”Det er nyttig viden. Vi har vidst, at der er foregået en eksplosiv vækst, og at den formentlig fortsætter. Det er bare første gang, vi ser tal for det, siger Anders Eldrup, formand for den nationale klynge-organisation Offshoreenergy.dk
 
Omsætningen i offshorebranchen var på 110 mia. kr. og eksporten på
mia. kr. i 2012. Til sammenligning eksporterede Danmark medicinske produkter for 67
mia. kr. og tekstilprodukter for 28 mia. kr.
 
”Hele branchen peger på den samme udfordring: Vi skal tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft. Hvis vi skal have 50.000 ansatte i 2020, må og skal vi samarbejde for at skaffe de ekstra hoveder. Det er da blandt andet også det, vi er sat i verden til: At skabe en samlet indsats for offshorebranchen i hele landet”, siger Anders Eldrup ifølge en prssemeddelelse fra offshoreenergy.dk.
 
Offshoreenergy.dk blev dannet på initiativ af Uddannelsesministeriet, Region Syddanmark og Offshoreenergy.dk´s 270 medlemsvirksomheder, men, det er en landsdækkende forening. Samlingen af danske offshorekompetencer på tværs af olie/gas og havvind er en vigtig opgave for Offshoreenergy.dk
 
”Analysen slår fast, at størstedelen af virksomheder i branchen faktisk arbejder inden for begge felter”, siger Anders Eldrup
 
”Vores mål i Offshoreenergy.dk er at hjælpe industrien med at få en mere effektiv udnyttelse af vores olie- og gasressourcer i Nordsøen, mens vi på samme tid reducerer den samlede pris på havmølleparker, så at de kan konkurrere med de fossile brændsler.”
 
 
Kilde: offshoreenergy.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078