Aalborg Havn klar til investering på halv milliard kroner
Havnebestyrelsen gav i går grønt lys til en massiv investering på 500 mio. kr. i årene 2014 til 2016. Beslutningen sker efter, at Aalborg Kommune har afsat midler til fjernelse af trafikal flaskehals på Tranholmvej.
Bestyrelsen i Aalborg Havn har principgodkendt et investeringsbudget på 500 mio. kr. i årene 2014-2016. Den udløsende faktor for beslutningen er, at Aalborg Kommune på sit anlægsbudget for årene 2015 og 2016 har afsat 38 mio. kr. til opgradering af Tranholmvej til fire spor. For Aalborg Havn og de mange virksomheder i området er Tranholmvej en flaskehals, der har virket dæmpende på den fortsatte udbygning.
”Endnu mangler det statslige tilsagn om medfinansiering af de resterende 38 mio. kr. til Tranholmvejs udvidelse. På havnebestyrelsens vegne har jeg skriftligt appelleret til de nordjyske folketingsmedlemmer om at argumentere for vigtigheden af vejudvidelsen. Det bedste argument er, at både erhvervsområdet og havnen vil skabe vækst og arbejdspladser og er indstillet på at investere massivt under forudsætning af at infrastrukturen bliver udbygget,” siger formanden for Aalborg Havn A/S' bestyrelse, borgmester Henning G. Jensen.
Aalborg Havn har bl.a. som formål at være erhvervsramme for virksomheder, der har behov for nærhed til havnefaciliteterne. Denne gruppe på godt 100 virksomheder er vokset markant de seneste ti år, og det samme er aktiviteten i erhvervsområdet øst for Tranholmvej. En analyse udarbejdet af Aalborg Kommunes Erhvervskontor og Erhvervsnetværk 9220 viser, at virksomhederne i Aalborg Øst generelt er kommet godt gennem krisen, og at mange af dem planlægger yderligere vækst allerede nu.
Principgodkendelsen i havnebestyrelsen hilses også velkommen af Aalborg Havns adm. direktør Claus Holstein.
”Den analyse har gjort mig endnu mere sikker i min anbefaling til bestyrelsen om godkendelse af den massive investeringsramme for havnen. Virksomhederne tilkendegiver et behov for flere arealer, produktionsfaciliteter, servicebygninger og teknologi ud fra en forventning om, at Aalborg Havn og Aalborg Kommune - sammen med staten - investerer i de nødvendige forbedringer af den pressede infrastruktur, siger Claus Holstein.
Aalborg Havn indleder nu forhandlinger med sine finansieringspartnere: banker og realkreditinstitutioner. Bestyrelsen forventer, at principaftalerne om finansiering af de planlagte investeringer er på plads ved udgangen af året.
Aalborg Havn koncernen har en fornuftig driftsøkonomi med stabile overskud de seneste ti år, og egenkapitalen er vokset til ca. 500 mio. kr.. Dertil kommer, at havnen løbende frasælger arealer i Centralhavnen med henblik på at kunne egenfinansiere en større del af investeringerne i havneområdet i Aalborg Øst. Tilsvarende andre aktieselskabshavne i Danmark er Aalborg Havn A/S udelukket fra at optage lån med sikkerhed i en kommunalgaranti og lever derfor med en højere rente og et større krav til rentabilitet.
Havnebestyrelsesformand og borgmester Henning G. Jensen ser beslutningen om de store investeringer som et klart signal om, at havnen nu er klar til ny vækst efter finanskrisen. Og han påpeger samtidigt, at opbakningen til erhvervslivets indsats for at forbedre effektiviteten og skabe ny forretningsmæssige aktiviteter er til gavn for vækst og samfundsudvikling; ikke blot i Aalborg Kommune, men i hele Region Nordjylland, understreger han.
Kilde: Aalborg Havn

Læs også: