Administrative byrder til søs skal nedbringes
Ny IMO-undersøgelse skal kortlægge omfang og behov
Det er med kort varsel, men danske søfarende med voksende administrative byrder opfordres nu kraftigt af Søfartsstyrelsen til at deltage i den igangværende IMO-undersøgelser om de voksende mængder papir- (og IT)-opgaver, man skal løse til søs i dag. Undersøgelsen tager specifikt udgangspunkt IMO's egne konventioner og regler.
Undersøgelsen skal gerne afsløre, hvilke krav og opgaver (af administrativ art), som de søfarende opfatter som unødvendige, uforholdsmæssige eller forældede. Der skal hellere skabes en god balance mellem de ressourcer, der bruges på opgaverne og det udkomme, der kommer af arbejdet, når det først når f.eks. IMO. Formålet er naturligvis at skabe bedre sikkerhed om bord og bedre beskyttelse af miljø etc. Ved at bl.a. at sørge for, at der bruges mindre tid på "ligegyldigt" papirarbejde kontra vigtigt arbejde om bord.
Fra Søfartstyrelsens side ser man gerne flere danske besvarelser, og interesserede kan via styrelselsens hjemmeside logge ind på den spørgeskemaundersøgelse, der ligger til grund for projektet. Svar skal dog være i hus inden 31. oktober.